Terkko Navigator / Antropologi i middelalderen og renæssancen : kristendommen, teologien og de fremmede

Omslag; Forside; Titelside; Kolofon; Indhold; Forord; Del I: Indledning og religionsfilosofisk baggrund; 1. Indledning til middelalderens antropologi; Den sorte middelalder; Middelalderens videnskabelige projekt; Det jordiske paradis' beliggenhed; Antropologiske temaer; 2. Den jødiske og bibelske baggrund for en kristen antropologi; Biblen som antropologisk grundbog; Gog, Magog og Alexander den Store; De vise mænd fra øst; Nye Testamente og barbarerne; St. Thomas; Fra skabelsen til dommedag; Hedenskabet; 3. Den antikke baggrund for en kristen antropologi; Barbaren i græsk tænkning. 10. Østen 3: de rejsendeOdoric af Pordenone; Jordanus Catalanus af Sévérac; Giovanni dei Marignolli; Den anonyme franciskaner; Jean de Mandeville; Johannes Schiltberger og Karsten Smeding; 11. Østen 4: monstre, amazoner, pygmæer og muslimer; Gog, Magog, Antikrist og de ti forsvundne stammer; Amazonerne; Pygmæer; Muslimer; 12. Syden; Antikkens antipodedebat; Den kristne antipodedebat; Acostas antipodebevis; 13. Norden; 14. Vesten; Amerika; Del IV: Sammenfatning; 15. Middelalderens og renæssancens fremmede; Den kristne genealogi; Environmentalismen; Teologi og filosofi, åbenbaring og fornuft. Antikkens ØstenDen historiske Alexander den Store; Den historiske Nektanebo; Alexanderlitteraturen; Alexander den Store i den hedenske tradition; Alexander den Store i den jødiske, kristne og muslimske tradition; Alexander den Store som ridder; Alexander-romanen i europæisk senmiddelalder; Alexander som den jordiske Jesus; 9. Østen 2: Prester Johannes; Historiske baggrundsfaktorer; Brevet fra Prester Johannes; Brevets status og afsender; Mongolerne som Prester Johannes; Ekspeditionerne til Asiens Prester Johannes; Den etiopiske Prester Johannes; Ekspeditionerne til Afrikas Prester Johannes. Det romerske barbarbegrebDel II: Den kristne antropologi; 4. Konsolideringen; Clemens fra Alexandria; Bardesanes; Tertullian; Hippolytos fra Rom, Solinus og verdens folk i det 3. århundrede; Eusebius fra Caesarea; Lactantius og spørgsmålet om kundskaben; 5. Udfordringen; Jeronimus; Ambrosius; Augustin; Paulus Orosius; Salvian; Priscus; Martianus Minneus Felix Capella; 6. Fra det universelle til det partikulære; Jordanes; Isidor; Kosmas; Byzantinsk tænkning og eksistenskæden; Den angelske Bede og den germanske Paulus Diaconus; Johannes Tzetzes; Honorius fra Autun og Lucidarius-Oplyseren. Jacob af VitryEncyklopædier; Skolastikken og den begyndende verdsliggørelse: Albertus Magnus og Thomas Aquinas; Johannes fra Sacrobosco; Roger Bacon; Environmentalisme; Ranulf Higden; Nikephoros Gregoras; Mod en verdsliggørelse af erkendelsen: Pierre d'Ailly og Johann Boemus; 7. Opdagelsestidens udfordringer; Jean Bodin; Michel de Montaigne; Isaac de la Peyrère og udfordringen af det bibelske verdensbillede; Joseph de Acosta; Joseph-François Lafitau; Jens Kraft og oplysningstænkningens begyndelse; Del III: Den hellige geografi, verdenshjørnerne; 8. Østen 1: Alexander den store. I middelalderen og renæssancen fandtes der ingen selvstændig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over ""de fremmede"" og deres anderledeshed. Middelalderens verdensbillede var fastlagt af kristendommen, så når de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det især ved hjælp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og Renæssancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika. I konsekvens af d.